fbpx

Mingun Produce Stakes til Red Pearl

Berner Olsens avlshingst Special Quest var ansvarlig for de tre første pladser gennem mål i lørdagens Mingun Produce Stakes over 1250 meter på Fyens Væddeløbsbane i Odense.


Det største opgør for den yngste årgang i Provinsen fik en Klampenborg-sejr gennem Helle Christensen-trænede Red Pearl, der med Sara Slot i sadlen ganske sikkert kunne henvise Tine Hansens Prudence/Marcos Robaldo og Bent Olsens Exquest/Jacob Johansen til de nærmeste pladser. De sidste præmiepenge tilfaldt Classique Danse/Elione Chaves og Go On Direction/Martin Rodriguez.

Red Pearl kom direkte fra en sejr i 2-åringernes Stayerprøve i Århus, og med sin anden storløbstriumf på stribe rundede hun også 100.000 kroner i samlet præmiesum efter karrierens seks første starter. Helle Christensen viste samtidig, at hun med sit sparsomme materiale i Dominostalden på Klampenborg gang på gang formår at snyde sine kollegaer – Red Pearls jævnaldrene staldveninde, Harmonia, har således vundet tre af sine hidtil fire starter, inklusiv Elkær Stutteri Skandinavisk Opdrætningsløb.

Den fukse hoppe Red Pearl er opdrættet af Stork, Knudsen og Nielsen og ejes af Henrik Stork sammen med Stald Front Team.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top