fbpx

Michael Lund: “Alle kunne se, at han fik en r*vfuld”

Undskyldninger var der ingen af, da drømmen om at vinde The Kentucky Derby med Mor Spirit desværre ikke gik i opfyldelse for danske Michael Lund Petersen. Sejren gik som beskrevet andetsteds i stedet til ubesejrede Nyquist.


Af Jesper Knudsen i Louisville, Kentucky.

I paddocken før Kentucky Derby. Bob Baffers, Charlene Lester Petersen, Michael Lund Petersen, Gary Stevens. Foto: Jesper Knudsen.
I paddocken før Kentucky Derby. Bob Baffers, Charlene Lester Petersen, Michael Lund Petersen, Gary Stevens. Foto: Jesper Knudsen.

”Alle kunne se, at han fik en r*vfuld, og nogle gange må man bare indrømme, at ens hest ikke var god nok på dagen”, fortæller Michael Lund.

”Selvfølgelig ville vi ønske, at vi havde vundet, men at have haft en hest med realistiske muligheder for at levere et godt resultat til start i USAs største løb foran mere end 150.000 tilskuere har været en fantastisk oplevelse”.

167.277 tilskuere på Churchill Downs kan godt give lidt sommerfugle i maven. Foto: Jesper Knudsen.
167.277 tilskuere på Churchill Downs kan godt give lidt sommerfugle i maven. Foto: Jesper Knudsen.

Mor Spirit fik ellers en rejse som passede perfekt til Bob Bafferts taktiske oplæg. Mor Spirit trives bedst når han kan ligge frit lidt tilbage i feltet.

Planen var, at Gary Stevens skulle begynde at gå med Mor Spirit da feltet ramte begyndelsen af opløbssvinget, men Stevens forklarede efter løbet, at Mor Spirit aldrig var på biddet, og godt midtvejs i opløbet satte jockeyen hænderne ned, da han kunne se, at slaget var tabt.

Bob Baffert selv var mystificeret over Mor Spirits præstation, og han vil søndag eller mandag få en dyrelæge til at tjekke hesten helt igennem.

Først derefter beslutter Baffert i samråd med Michael Lund om man starter i Preakness Stakes på Pimlico i Baltimore lørdag den 21.maj eller om der skal ventes til Belmont Stakes lørdag den 11.juni på Belmont Park.

NBC klar til at interviewe Michael Lund Petersen sammen med Bob Baffert og hans søn. Foto: Jesper Knudsen.
NBC klar til at interviewe Michael Lund Petersen sammen med Bob Baffert og hans søn. Foto: Jesper Knudsen.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top