fbpx

Meydan: Red Cactus tog den sidste præmie

Efter lang løbspause var Lone Kaj-Nielsens 5-årige Red Cactus (Hard Spun) tilbage i aktion på Meydan torsdag eftermiddag, og han sluttede sjette slået med godt syv længder i Dubai Millennium Stakes (Gr.3).


Red Cactus var godt med hele vejen i det 1800 meter lange græsopgør, og han sås stadigvæk med chance da feltet ramte opløbet.

Til slut ebbede kræfterne dog en anelse ud, men Hard Spun-sønnen var alligevel kun et kort hoved fra at fravriste Mailshot femtepladsen på målstregen.

Sjettepladsen var 2,600 USD værd for forrige års svenske Derbyvinder.


Bent Olsen startede også Lone Kaj-Nielsens Learn By Heart (Frankel) i getthat Handicap over 1800 meter græs, og det endte med en niendeplads, ni længder bag vindende Bright Melody (Dubawi).


Resultater: Meydan, torsdag 25. februar

Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste nyheder