fbpx

Maurice og Moore til tops i Hong Kong Cup (Gr.1)

Årets største løbsdag i Hong Kong blev søndag afviklet på Sha Tin, hvor hele fire internationale Gruppe-1-løb var på programmet – alle sponseret af urmærket Longines.


Satono Crown. Foto: Hong Kong Jockey Club.
Satono Crown. Foto: Hong Kong Jockey Club.

Det første af opgørene var The Hong Kong Vase over 2400 meter, hvor Aidan O’Brien-trænede Highland Reel (Galileo) var storfavorit, bl.a. på grund af sin sejr i løbet sidste år.

Ryan Moore tog ham hurtigt til front og lignede længe en sikker vinder, men på de sidste 200 meter kom “The Magic Man”, jockey Joao Moreira på japanske Satono Crown (Marju) og med imponerende speed kunne han indhente Highland Reel og vinde med en halv længde. På tredjepladsen syv længder efter sluttede svenskejede One Foot in Heaven med Christophe Soumillon.

Træner Aidan O’Brien kunne dermed ikke føje den 24. Gruppe-1-sejr til sit års facit, men imponerende hvordan han har holdt hingsten i topform. Hans forrige start var ved sejren i Breeders’ Cup Turf og gangen før var han anden i Prix de l’Arc.


Aerovelocity. Foto: Hong Kong Jockey Club.
Aerovelocity. Foto: Hong Kong Jockey Club.

Hong Sprint over 1200 meter med 18.500 millioner HK$ i præmiesum blev en lokal affære, hvor otteårige Aerovelocity vandt med hoved under australske Zac Parton.  Dette var en gentagelse for vallakken efter sejren i dette løb i 2014. Sidste års vinder Peniaphobia blev tredje under Silvestre de Sousa efter føring fra start.


Beauty Only. Foto: Hong Kong Jockey Club.
Beauty Only. Foto: Hong Kong Jockey Club.

Hong Kong Mile med 23 mio HK$ (20,4 mio DKK) blev vundet af den lokale Beauty Only med Zac Parton i sadlen og ligesom vinderen i Sprint-løbet trænet af Tony Cruz. Set med danske øjne var det interessant at vinderen er efter Holy Roman Emperor, som er far til York Stutteris Velin-ejede avlshingst Wilshire Boulevard.


Maurice. Foto: Hong Kong Jockey Club.
Maurice. Foto: Hong Kong Jockey Club.

Dagens bedste opgør var Hong Kong Cup over 2000 meter om 25 mio. HK$. Japan satsede hårdt med fem startende heste og heri storfavoritten Maurice (Screen Hero) samt årets Prix d’Isphahan-vinder A Shin Hikari (Deep Impact) som i forsommeren var den højestratede hest i verden. Begge heste havde deres sidste start inden de går i stutteriet næste år.

Maurice er vinder af fem Gruppe-1-løb og har startet tre gange i Hong Kong og vundet hver gang. Han startede som favorit til odds 1,75.

Favoritten fik en dårlig start på løbet, medens A Shin Hikari, som er meget temperamentsfuld, tog en føring med fem-seks længder.

Ryan Moore skriver autografer efter sejren i Hong Kong Cup (Gr.1). Foto: Hong Kong Jockey Club.
Ryan Moore skriver autografer efter sejren i Hong Kong Cup (Gr.1). Foto: Hong Kong Jockey Club.

Jockey Ryan Moore havde tålmodighed på favoritten og kunne trække fra midt i opløbet efter et smart ridt og vandt overlegent med tre længder foran Hong Kong-trænede Secret Weapon (Choisir). Derefter fulgte yderligere to japanske heste, Staphanos (Deep Impact) og Lovely Day (King Hamehamema).

Der startede en enkelt europæisk hest Elliptique fra Andre Fabre med P.C. Boudot i sadlen. Han sluttede uplaceret.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top