fbpx

Matchoffice sikrede billetten til Magic Million

Søren Jensen sendte onsdag 2-årige Matchoffice til Göteborg med det ene formål, at få Barocci-datteren kvalificeret til Jockeyklubbens Magic Million den 20. oktober på Bro Park.


Missionen lykkedes.

Matchoffice besejrer Amado. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Den brune hoppe vandt officielt med hals – men i realiteten ganske komfortabelt – foran ligeledes debuterende Armado (Outstrip) og med yderligere fire længder til Sea Moonster (Sea The Moon) i det 1400 meter lange opgør, hvor førstepræmien var 50.000 svenske kronor værd.

Carlos Lopez var i bøjlerne på vinderen, som med sine nuværende 82 point skød sig op som nummer 13 på listen over de totalt 50 tilbagestående kandidater til millionopgøret, som ligeledes rides over 1400 meter græs i Stockholm på næste søndag.

Matchoffice og Carlos Lopez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Magic Million-listen toppes suverænt af Patrick Wahl-trænede Silent Night (Night Of Thunder) foran Niels Petersens Ascot Brass (Juniper Tree).

Matchoffice ejes af The Racing Club 2019 I/S og er opdrættet af Rävdansens Stuteri. Hun debuterede med en tredjeplads på Klampenborg forrige lørdag, små seks længder bag vindende Prins Valiant (Lope De Vega), men var klart forbedret i sit livs anden start.

Træner Søren Jensen tager sammen med en del af The Racing Club 2019 I/S imod vindende Matchoffice og Carlos Lopez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Hoppen er ud af Funambule-datteren Word In Spanish og halvsøster til fem øvrige vindere – heriblandt Søren Jensen-trænede Tante Tove (Eishin Dunkirk), der har rundet 1,3 millioner svenske kronor med fem sejre i 18 starter.


MATCHOFFICE (SWE)
brun hoppe 2017
v. Barocci (Deep Impact)
1. mor Word In Spanish (Funambule)
2. mor Rotherfield Park (High Estate)
3. mor Alriyaah (Shareef Dancer)
Søskende i Skandinavien: Caliente (75), Double Again (79), Dea Kalejs (79), Elodie (60), Tante Tove (83)
Første sejr i Göteborg i 1. start.
Første karrieresejr i 1. start.
77.416 SEK.
Ejer: The Racing Club 2019 I/S.
Træner: Søren Jensen.
Opdrætter: Rävdansens Stuteri AB.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top