For andet år i træk tog familien Nagell-Erichsens 6-årige hoppe Match Point sig af 200.000 kroners opgøret Scania Sprint over 1200 meter på Jägersro.
Under Per-Anders Gråberg trak Verglas-datteren let fra længe førende Dingle View i opløbet, og sejrede til slut med to sikre længder.
Dingle View havde yderligere fire længder til White Cheek Fox på tredjepladsen. Førstepræmien i Scania Sprint var 100.000 kroner. Match Point trænes af Niels Petersen på Øvrevoll.

























