fbpx

Marc Stott fortsætter karrieren i Frankrig

Klampenborgs championlærling, 20-årige Marc Stott, fortsætter karrieren i Frankrig.


“Jeg har fået læreplads ved træner Richard Gibson i Chantilly, og jeg rejser efter planen allerede derned i næste uge”, beretter Stott, der her får chancen for for alvor at satse på sin jockeykarriere. “Jeg glæder mig til udfordringen, og jeg tager til Chantilly for at få erfaring og samtidig få endelig afklaring på om der er en fremtid for mig i sporten”, fortsætter Marc, der i stort set hele sin læretid har kæmpet med vægtproblemer, men nu har søgt professionel hjælp i håbet om at holde sig under de 55 kilo.

“Jeg har konsulteret en diætist igennem et stykke tid, og har formået at holde min vægt konstant igennem vinteren, hvilket er meget positivt, og mit mål er at kunne ride 56 uden at skulle sulte mig ihjel”, slutter Marc Stott.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top