Stutteri Løkkemarken har her i begyndelsen af 2008 haft deres avlshopper på besøg hos internationale avlshingste, og fremtiden tegner unægteligt spændende for det ekspanderende stutteri på Fyn.
Marshavant (Commands – Marsh Harrier v. Woodman) er konstateret i fol ved den tyske avlshingst Dashing Blade, Ottomane (Lord Of Men – Turkeina v. Kautokeino) er i fol ved Gold Away, og Hiropon (Linamix – Sameerza v. Akarad) er i fol ved Sholokhov.
Derudover har Stutteri Løkkemarken Noels Girl (Redback – Indiana Bride v. Indian Ridge) til bedækning hos Chevalier, Epik (Selkirk – Ekliptik v. Nebos) hos Sholokhov og endelig Piccobello (Sabrehill – Preobrajenska v. Double Form) hos Lord Of England.
“Desuden har Arqana i Frankrig melddelt os, at de vil besigtige vores to åringer efter Sholokhov i juli, med henblik på optagelse på den franske åringsauktion fra den 20. til 22. oktober. Åringerne er ud af henholdsvis Epik og Tres Bien”, fortæller Pia Hansen fra Stutteri Løkkemarken.