fbpx

“Lille årgang skyld i udskudt anmeldelsesfrist”

Klampenborg Galopbane har tirsdag publiceret anmeldelserne til dette års store 2-årsløb samt næste års klassiske opgør. Højst utraditionelt er anmeldelsesfristen dog blevet udskudt til henholdsvis 24. april og 22. maj.


Anmeldelseslisterne viser 42 tilmeldte heste i Dansk 2000 Guineas og 45 i Mowerinaløb 2018. Derudover er der meldt 96 heste i Dansk Derby, 50 i Dansk Oaks og blot 26 i Dansk St. Leger.

Man kunne umiddelbart tro, at årsagen til de få anmeldelser har rod i de høje svenske præmiesummer, men det er ifølge Klampenborgs sportschef ikke helt sådan, at det hænger sammen.

“Der er rent faktisk flere svenske anmeldelser i år end i fjor, og nedgangen skal findes i de danske anmeldelser. Det er dog ikke fordi, at hverken trænere eller ejere vender ryggen til os, men fordi vi har at gøre med en meget lille årgang født i 2015”, forklarer Michael Koefoed.

“Jeg tror rent faktisk heller ikke på, at den forlængede anmeldelsesfrist til de danske storløb vil ændre betydeligt på det samlede billede, men der bliver selvfølgelig mulighed for at melde heste købt på forårets tidlige Breeze Up-auktioner til både Vinterfavoritterne i 2017 samt til Mowerinaløb og Dansk Oaks i 2018, så disse tre løb kan  stadigvæk nå at rykke sig lidt”.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top