fbpx

Let for Voterfavoritten

Francisco Castro-trænede Nocentsinkentucky kan fortsat kalde sig ubesejret på sin hjemmebane Jägersro efter en nem opvisning i søndagens 3-årsløb over 1600 meter.


Nocentsinkentucky og Elione Chaves. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Goldencents-sønnen, der for første gang blev set uden blinkers og tilmed er blevet vallak siden hjemkomsten fra Dubai, dominerede det lille fem-hestes felt og efterlod den hidtil ubesejrede Auenfürst (Soldier Hollow) med adskillige længder ind på opløbet, hvorefter Elione Chaves tog det med ro og lod hesten galoppere hjem med fire længders afstand til konkurrenten.

Auenfürst havde yderligere ni længder til Skåneland-vinderen Chinese Emperor (Royal Applause), hvorefter Marieappel (Appel Au Maitre) og Outragusandangerus (Summer Front) udgjorde resten af præmierækken.

Det foreløbige facit for Nocentsinkentucky er nu fem sejre i otte starter – samtlige fem er vundet på Jägersro, mens de tre nederlag er indkasseret på Bro Parks græs og Meydans dirt track.

Nocentsinkentucky var i forvejen klar forhåndsfavorit til Voterlöpning, der rides søndag den 7. juni og har 1,2 millioner svenske kronor i samlet præmiesum med halvdelen til vinderen.

Denne favoritværdighed er i hvert fald ikke blevet mindre, selv om Lars Kelp-trænede General De Vega (Lope De Vega) på papiret ikke er langt fra med sit nuværende handicap på 83.

Resultat: 3-årslöpning


NOCENTSINKENTUCKY (USA)
fuks vallak 2017
v. Goldencents (Into Mischief)
1. mor Greeley’s Geisha (Mr Greeley)
2. mor Rahy Dolly (Rahy)
3. mor Zinfandoll (Sky Classic)
Søskende i Skandinavien: Deadline Day (79)
Femte sejr på Jägersro i 5 starter.
Femte karrieresejr i 8 starter.
457.998 SEK.
Hcp.: 87
Ejer: Mec-Com Klippan AB.
Træner: Francisco Castro.
Opdrætter: MecCom & Hedberg Hall Inc.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top