fbpx

Legendariske Dick Francis er død

Den forhenværende championjockey og legendariske forfatter, Dick Francis, er død, 89 år gammel.


Dick Francis.

Francis var en af tidens største forhindringsryttere i årene efter 2. verdenskrig, men for resten af verden blev han for alvor kendt som en forrygende historiefortæller igennem sine mange kriminalromaner med væddeløbssporten som omdrejningspunkt.

Richard Stanley Francis blev født i 1920 i South Wales. Både hans far, farfar og oldefar havde været steeplechase ryttere, og Francis’ første oplevelser på hesteryg skete på æsler på familiens gård.

I 1940, 20 år gammel, gik Dick Francis ind i Englands hær Royal Air Force (RAF) og tjente sit land under 2. verdenskrig.

Efter krigen var han tilbage i sadlen og blev i de efterfølgende år en af de mest vindende forhindringsryttere med over 350 sejre under kappen.

Francis var Championjockey i 1953/1954 og havde kontrakt med Her Majesty Elizabeth the Queen Mother i fire sæsoner.

Han var med i Grand National otte gange og var i 1956 kun få galopspring fra at vinde løbet overlegent på ryggen af Devon Loch, der på forunderlig vis pludselig kollapsede kort før målstregen.

I 1957 kom Dick Francis ud for et grimt styrt og stoppede sin rytterkarriere for i stedet at kaste sig over journalistfaget.

I 16 år skrev han som væddeløbsekspert for Sunday Express, og i 1962 udgav han sig første Bestseller, Dead Cert.

Sidenhen har Dick Francis skrevet en lang, lang række romaner der igennem årene er blevet læst af millioner af mennesker verden over.

Francis forstod teknikken hvorpå han fik hjertet til at galoppere helt op i halsen på sine læsere, hvilket kom til udtryk i titler som bl.a. Odds Against, Blood Sport, Forfeit, High Stakes, Even Money, Field Of 13 og Dead Heat.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top