Lanwades Stud Fillies & Mares Stakes (L) til danskejede Ultima

I sin første start for Veronika Jandova og Lulu Tøpholm siden hun blev importeret fra Tyskland tidligere på sommeren, sejrede 4-årige Ultima søndag eftermiddag ganske overbevisende med en længde foran de jævnaldrene hopper Emma Emilleen og Thunder Sea i Lanwades Stud Fillies & Mares Stakes (L).



Ultima blev redet til sejr af Maikel Narvaez Bravo, som overkom en del trafikproblemer i begyndelsen og midten af opløbet, og til slut fik sendt Amaron-datteren uimodståeligt frem over de sidste 150 meter.

Her skød Ultima forbi Emma Emilleen (Lope De Vega), som selv var en halv længde foran storfavoritten Thunder Sea (Night Of Thunder), Takeko (Mehmas) og længe førende Farhh Out (Farhh).

Ultima kom til Danmark fra Tyskland med et handicap på 89 og en flot meritliste efter 10 starter i Tyskland og Polen, og hun fik en imponerende debut for Veronika Jandova, som træner på amatørlicens med ny base på Trongården nær Klampenborg, hvor Brian Wilson indtil i fjor havde sin base.

Foruden førstepræmiens 200.000 norske kroner vandt Ultima en fribedækning ved én af avlshingstene på Kirsten Rausings Lanwades Stud i Newmarket, som i denne sæson har inkluderet Gruppe-1-vinderne Bobby’s Kitten (Kitten’s Joy), Sea The Moon (Sea The Stars) og Study Of Man (Deep Impact).

Ultima og Maikel Narvaez Bravo vinder Lanwades Stud Fillies & Mares Stakes (L) foran Emma Emilleen og Thunder Sea. Foto: Trond Pedersen / hesteguiden.com.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top