fbpx

Lambada Derby Sale for ottende gang på fredag

For ottende gang arrangerer Sten Thynell og hans Stuteri Lambada det nu traditionsrige Lambada Derby Sale.


Lambada Derby Sale er en festlig optakt til årets største dag på Jägersro, den svenske Derby-Dag.

Lambada Derby Sale starter fredag den 5. august kl. 15.00, og den første åring kommer i ringen kl. 19.00.

Auktionskataloget rummer 39 åringer, og det kan rekvireres kvit og frit hos Scandinavian Racing Bureau eller de forskellige galopsekretariater rundt om i Skandinavien.

Som altid sørger gavmilde Sten Thynell for både gratis forplejning og det ægte svenske Cirkus Olympia.

Selve auktionen bliver ledet af Jeremy Mactaggart fra Doncaster Bloodstock Sales i England.

Efter auktionen er der ‘After Sale Party’, hvor der blandt andet bliver trukket lod om en rejse til Dubai – og naturligvis fremvises også Sten Thynells topsprinter Swedish Shave, der i år har bedækket mere end 40 hopper og om kort tid returnerer til turfen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top