fbpx

Lambada Cup-vinderen sæsondebuterer

Onsdag den 21. april giver Francisco Castro sæsondebut til Stald Seasides 3-årige Reunion Island (Wootton Bassett), der i fjor blev trænerens 12. Lambada Cup-vinder.


Reunion Island vinder Lambada Cup foran Wolfof Vancouver. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Reunion Island sæsondebuterer i et 3-årsløb over 1200 meter og får kun fire konkurrenter – heriblandt Susanne Berneklints hurtige Miss Tirol (Mehmas), der aflagde sin maidentitel over 1200 meter i fjor og derefter var foran Reunion Island i Manoustielöpning.

I Manoustielöpning, der blev vundet af Herewegodandy (Dandy Man) foran No Nay Naughty (No Nay Never), var Miss Tirol tredje gennem mål og to længder før Reunion Island som hun møder på samme vægtbetingelser på onsdag.

Miss Tirol rides af Oliver Wilson, der ligesom Per-Anders Gråberg nu er tilbage efter skade og operation.

Miss Tirol aflægger maidentitlen for Oliver Wilson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Castro sadler desuden Bossner (Camacho), der i sin eneste start som 2-årig var fjerde i Lambada Cup.

Også Berneklint har en deltager mere med i form af debuterende Don Pablo (Intello), mens Marie Lustig står bag den femte deltager, Clauses Manila (Binary File).

Clauses Manila var slået med mange længder i sine tre første starter som 2-årig og indleder sin klassiske sæson med et handicap på 40, hvilket er 41 kilo mindre end Reunion Island.

Løbsdagen byder bl.a. også på hoppernes Becky Moss Fillies Mile over 1600 meter, hvor Dina Danekilde-trænede Khatun (French Navy) skal gøre brug af sin vinterform fra Dubai.


Startlisten til Jägersro, onsdag 21. april:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top