fbpx

Kommer vendepunktet for Center Divider i år?

Giant’s Causeway-sønnen Center Divider er med sine to første svenske årgange far til fire vindere ud af 15 startende afkom, og det har således ikke været nogen let start på hingstens avlskarriere. Men trænerne roser hingstens første danskfødte årgang – i går var det Søren Jensen, i dag Bettina Andersen.


”Vi har to meget tiltalende Center Divider-afkom i træning. De ligner hinanden meget af udseende, men er to forskellige typer”, indleder Bettina Andersen.  “Gold Devisor er længst fremme af dem”, antager hun.

Gold Devisor er en halvbror til navnlig Klampenborg Store Sprint-vinderen Kinnari og til den seksdobbelte vinder Saint George. Han er ud af Cascina (Cadeaux Genereux) og opdrættet af Karsten Østergaard.

Center Divider er også far til den fukse hingst Fortune Star, som er opdrættet af Stutteri Hjortebo og ud af kapable Elaine (Cajun Cadet). Elaine er i forvejen mor til den femdobbelte vinder In The Mood (Appel Au Maitre), og hun er selv søster til de fire gode vindere Hoffmann, Vivaldi, Sarah og Cecilia.

”Fortune Star ligner en derbyhest til 2019″, spår Bettina Andersen.

På ejerholdet hos Fortune Star er den tidligere Danmarks Radio- og Viasat-sportschef Flemming Kjellerup, som har fået kontakt til fuldblodssporten igennem Bettina Andersens mand, Kim Andersen. Ægteparret har aktuelt 12 heste i træning bestående af tre 2-årige, fire 3-årige og fem ældre heste.

Bettina Andersen er blandt de professionelle trænere, der søndag den 7. april viser stalden frem for publikum ved Klampenborg HesteEjerForenings traditionsrige staldrundgang.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top