fbpx

Klampenborg vs Jägersro: 15 løb på 3 timer

På søndag afrunder Klampenborg Galopbane sin sæson med et lille finaleprogram på seks løb med 47 deltagende heste. På den anden side af Øresund rides der simultant på Jägersro, som afvikler ni løb med 90 deltagere. 


Klampenborgs hovedbegivenhed er de 2-åriges længste opgør på dansk grund, Basnæsløb over 1800 meter, hvor syv heste dyster om en førstepræmie på 30.000 kroner.

Bent Olsen sadler tre deltagere i form af Naga Jolokia, Frøken Smilla og Cabanac.

De to førstnævnte har allerede smagt sejrens sødme i år, men det er muligvis Cabanac der kommer med den bedste form efter sin fjerdeplads bag Suspicious Mind i HK Entreprise Vinterfavoritternes Ærespræmie senest.

Bettina Andersen sadler duoen Top Shave og Fighter Carlras, mens det resterende felt udgøres af Flemming Poulsens debutant Star Born og Sandie Kjærs Fred Belloni.

Første løb på Jägersro er programsat til kl. 12.45, hvilket er fem minutter før Klampenborgs første start.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top