fbpx

Klampenborg-profiler vælger Breeders’ frem for Oaks

To af de bedste 3-årige danskfødte hopper figurerer ikke i programmet til kommende søndags Dansk Oaks i Klampenborg. 


Steelgirl Carlras og Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger.
Steelgirl Carlras og Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger.

Søren Jensen-trænede Beaufort Twelve og Bettina Andersens Steelgirl Carlras. Begge løber i stedet på næste fredag i Bro Parks Breeders’ Trophy Classic.

Beaufort Twelve vandt i fjor både Dansk Kriterium og Amacitalöpning, og i år har hun i sin eneste start på Bro Park vundet det klassiske Jockeyklubbens 2000 Guineas.

Steelgirl Carlras imponerede stort i Larch Ærespræmie på den danske Derbydag, hvor hun samtidig tog sin anden overlegne sejr på stribe.

”Distancen i Breeders’ er nok en fordel for Steelgirl Carlras frem for de 2400 meter i Dansk Oaks”, antager Bettina Andersen, som ikke kommer til at kede sig på søndag med otte heste til start.

Bettina Andersen indtager andenpladsen i nationalligaen inden weekendens løb.

Der er tæt kamp om runner-up pladsen på afstand af Bent Olsen, som passerede tre millioner kroner i år efter sin fremragende norske derbydag.

Bent Olsen har bestemt snor i sidste års cifre på 4.497.071 kroner. Nationalligaens Top5 ser således ud fredag morgen:

1. Bent Olsen – 3.057.131 kroner
2. Bettina Andersen – 765.317 kroner
3. Marc Stott – 755.948 kroner
4. Søren Jensen – 676.318 kroner
5. Flemming Velin – 334.441 kroner

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top