fbpx

Klampenborg 27/9: Det sagde de efter løbene

”Jeg var rimelig sikker på sejren i god tid inden mål. Han lagde lidt af til slut, men sejren var ikke i fare”.

Lea Olsen efter karrierens første sejr til Allan Thelix-trænede Razello.


”Vi købte den i Italien for 5.000 euro. Priserne var ikke så høje på auktionen i fjor, men det er de blevet i år. Oliver (Wilson – red.) kæmper konstant med sin vægt, og jeg er stolt af ham”.

Træner Brian Wilson efter maidensejren til 2-årige Valtournanche.


”China Sencha kostede 30.000 kroner på auktionen i fjor. Vi købte den også fordi den er opdrættet på Stutteri Hjortebo. Vi synes, at det er den bedste opdrætter i Danmark. Deres opdræt er velforberedte. Hun bliver god, men dog næppe så god som den dobbelte kriteriumsvinder Music Streak, som vi havde fornøjelsen af i nogle år. Den vandt dog både Dansk og Svenskt Kriterium i Søren Jensens træning”.


”Jeg var ikke spor overrasket over sejren. Kig bare på resultatrækken i år. Det er min første trænersejr i Hertz. Jeg passede som staldmand Eagle Bar, som vandt løbet to gange”.

Hans Inge Larsen efter sejren til Margaux i Hofjuveler Hertz Ærespærmie.


”Det var tredje år i træk en hest fra min stald blev anden i Hertz. Jeg er godt tilfreds”.

Plottings træner Håkan Crantz.


”Vi har arbejdet meget med hendes psyke, og det tyder på, at vi har ramt rigtigt”

Niels Petersen efter sejren til Zarzuela i Lyngby Boldklub Sceptre Stakes.


“Hun skal ikke bedækkes til næste år, som det ser ud nu”

Zarzuelas medejer og medopdrætter, Thorkild Møller Nielsen.


”Det er første gang jeg er her. Et hyggeligt sted”

Lyngby Boldklubs målfarlige angriber Patrick Mortensen.


”Smokey Storm har friske ben som et føl. En herlig hest. Vi fik mange heste på auktionen. Vi forsøger at holde et højt humør i staldene, og også at skabe indbyrdes venskab i mellem hesteejerne. Vi tror ikke en negativ stemning i en stald fremmer resultaterne”.

Bent Olsen da Smokey Storm passerede 1,1 million med sejren foran Flyer i Efterårs Sprinten.


”Inaya har en fantastisk kapacitet. Jeg var ikke nervøs, da da angrebet kom fra Stradivarius. Skønt med to klassiske sejre i år, et plaster på såret over at derbystarten glippede på grund af hendes skade”.

Jessica Long efter sejren i Dansk St. Leger.


”Jeg har flere bolde i luften til hvad som skal ske til vinter. Det har været en stor sæson for mig i Klampenborg, ikke mindst fordi jeg får så mange chancer. Det er dejligt at have 11 sejres forspring på listen”.

Oliver Wilson efter sæsonsejr nummer 25 i Klampenborg med High Heeled Honey.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top