fbpx

Klampenborg, 25. juni: Det sagde de efter løbene

Karin Salling og Marc Stott tog sig for nogle uger siden af årets første danske 2-årsløb med Queen Lilly, og søndag var turen kommet til King David, som på imponerende vis besejrede Francisco Castros duo Mariyna og Worthy Boy.


King David/Oliver Wilson på vej mod en overlegen debutsejr foran Mariyna/Alexandre Dos Santos og Worthy Boy/Per-Anders Gråberg. Foto: Burt Seeger / US Photo.
King David/Oliver Wilson på vej mod en overlegen debutsejr foran Mariyna/Alexandre Dos Santos og Worthy Boy/Per-Anders Gråberg. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”King David havde vist klasse hjemmefra, så jeg er ikke overrasket over sejren. Han er bedre nu end Queen Lilly, og han er heldigvis danskfødt, så de danske årgangsløb – navnlig Dansk Kriterium – er hovedmålet i år”, sagde Marc Stott efter sin imponerende debutvinder.

”Mariyna og Worthy Boy tabte til en god hest, så vi har intet at klage over”, supplerede Francisco Castro.

King David er opdrættet af Stutteri Stork og gik igennem ringen på sidste års Scandinavian Open Yearling Sale, og dermed får han akkurat som Queen Lilly en iKeyVet-auktionsbonus på 30.000 kroner. Der resterer nu tre bonus-præmier i serien.

Karin Salling og Marc Stott med den suveræne 2-årsvinder King David. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Karin Salling og Marc Stott med den suveræne 2-årsvinder King David. Foto: Burt Seeger / US Photo.

“Vi købte moderen i fol ved Elusive City, og King David er vores første kommercielle opdræt. I år glæder vi os til, at fremstille hans halvsøster efter Mingun på auktionen, men desværre mistede vi hans mor kort før hun skulle fole tidligere i år. Hun var i fol ved Hunter’s Light, men kom alvorligt til skade på folden derhjemme”, fortalte opdrætter Henrik Stork.

King Davids mor, Montjeu-datteren Jeunesse Lulu, var rent faktisk i træning hos Flemming Poulsen i Frankrig.

“Vi købte hende som åring i Newmarket, og hun viste afgjort talent i træning, men kom desværre til skade i boksen. Derefter solgte vi hende videre som avlshoppe, men det havde intet at gøre med, at hun endte i Danmark. Jeg var selv meget interesseret i King David på auktionen i fjor, men havde kun en kunde til halvparten”, sagde Flemming Poulsen.


Davicii og Lea Olsen på vej mod sejren i HM Dronningens Ærespræmie. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Davicii og Lea Olsen på vej mod sejren i HM Dronningens Ærespræmie. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Klampenborg Galopbanes nye anpartsstald, Stald Klampenborg, havde hidtil været sejrsløs – men nu kom forløsningen med besked. Det blev nemlig til to dagssejre – først med Davicii, som under Lea Olsen vandt HM Dronningens Ærespræmie, og derefter med Sir Danzbo.

Sir Danzbo og Manuel Santos. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Sir Danzbo og Manuel Santos modtages af repræsentanter fra Stald Klampenborg. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Jeg har hele tiden troet på, at Sir Danzbo godt kan stå 1800 meter”.
Træner Tine Hansen.

”Borodino skulle intet hjemmefra i dag og kom aldrig ind i løbet. Han får nok blinkers på til næste start”.
Jockey Le Tølbøll.

Dramatik rundt tribunesvinget

Bergheim og Nathalie Johnsson når akkurat at springe over Julia Presits. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Bergheim og Nathalie Johnsson når akkurat at springe over Julia Presits. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Tribunesvinget blev et højdramatisk omdrejningspunkt i HM Dronningens Ærespræmie, da Julia Presits styrtede af Fifty Shades. Julia blev liggende i græsset, og heldigvis for det – for bagvedliggende Bergheim måtte springe skråt op i luften for at undvige den styrtede rytter. Nathalie Johnsson blev stående i bøjlerne på Bergheim, der siden klarede sig hjem til tredjepladsen bag vindende Davicii og andenhesten Rocky.

Julia Presits kunne kort tid efter selv rejse sig.


Sabina Karlsson, Andrew Kidney og Nils Jansson med Suspicious Mind. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Sabina Karlsson, Andrew Kidney og Nils Jansson med Suspicious Mind. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Dansk Breeders’ Cup blev en dobbelt-triumf for Stutteri Hjortebo gennem Suspicious Mind og Beaufort Twelve, mens Efesos blev tredje.

”Dejlig sejr. Suspicious Mind går til Scandinavian Open næste gang. Der kommer en stor nyhed fra os om et par uger”.
Nils Jansson, 360 North Horse Racing.

”Det var meget tilfredsstillende. Beaufort Twelve floppede sidst i Stockholm, så jeg var usikker på hende i dag. Andenpladsen var god, og det bliver fremover hoppeløb op til 1600 meter”.
Træner Søren Jensen.

”Efesos gjorde det godt som tredje. De 1800 meter i dag er for kort for ham, han er bedre på 2200-2400 meter”.
Jes Henneberg, Odessa Racing Club.


Præmieoverrækkelse efter Dansk 2000 Guineas. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Præmieoverrækkelse efter Dansk 2000 Guineas. Foto: Burt Seeger / US Photo.

I Dansk 2000 Guineas byttede Søren Jensen andenpladsen fra Breeders’ Cup ud med en sejr til Sømkongen Carlras, der besejrede King’s Son og Freestyler.

”Det var ikke med min gode vilje, at Sømkongen Carlras først sæsondebuterede i dag. Han har haft rygproblemer. Næste gang bliver det Derby Trial Stakes, hvor han skal rundt tribunesvinget første gang”.
Træner Søren Jensen.

”Jeg kan kun være tilfreds med King’s Son. Han starter ikke før derbydagen, men hvilket løb han kommer i kan jeg ikke svare på nu”.
Træner Marc Stott.

”Freestyler er tilbage der hvor han hører til efter sygdom. Hans næste løb foregår på derbydagene i Sverige og Danmark”.
Træner Jessica Long.


Alberone og Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Alberone og Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Flere reaktioner…

”Alberone er en kanonhest. Vi har planer med ham til Norsk Derby”
Træner Bent Olsen.


Hijo De Reina og Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Hijo De Reina og Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Jeg vil gerne prøve Hijo De Reina over distancen med gode præmier”.
Træner Bettina Andersen.


Hoshi og Max Friberg. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Hoshi og Max Friberg. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Det var anden gang Hoshi løb i Klampenborg, og bestemt ikke hans sidste start på banen. Vi kommer selvfølgelig igen”.
Træner og delejer Annika Malmberg.

”Amazing Power er på salgslisten nu. Og der kommer også nogle flere om kort tid”.
Træner Bent Olsen.

Repriser: Klampenborg, søndag 25. juni.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top