fbpx

Klampenborg 2/11: Det sagde de efter løbene

”Det er fantastisk at få lov til at opleve dette. En hest min ene søn ejer, og som min anden søn rider. Det er en drøm for en far”.

Brian Wilson efter maidensejren til Saint George.


”Barnaby gik et godt løb. Vi er tilfredse”.

Allan Thelix efter Barnabys andenplads bag Saint George.


”I næste måned rejser jeg til Chile. Skal både træne kroppen og ride løb. Og finde en ny manager når jeg kommer dertil. Jeg er ikke vanskelig, men det var min tidligere manager derude”.

Cathrine Weilby efter sejren med Validus.


”Der bliver ikke flere starter i år for Validus”.

Ejer og træner Maria Qvist Ladefoged.


”Warp Core gik et flot løb. Vi er tilfredse”.

Delejer Torben Kærsgaard efter andenpladsen bag Validus.


”Little Quest har været til salg i hele sæsonen, men jeg vil ikke forære hende væk for 10.000-12.000 kroner. Hun er dog billigere nu hvor sæsonen er forbi i Klampenborg”.

Ejer/træner Allan Thelix efter hoppens tredje sæsonsejr.


”Marquis First har et hjerte af guld. Han kæmper hele vejen til stregen. Super afslutning på sæsonen”.

Brian Wilson efter dagens trænersejr nummer to.


”Finn Ind Again løber også til næste år. Bare der kommer flere bløde baner. I går havde Gert (Hansen – red.) 63 års jubilæum i sporten. Han er udholdende, og fortsætter sikkert nogle år endnu”.

Træner Inge Mette Dejgaard efter sejr til en af publikumsfavoritterne.


”Irish Lad elsker livet. Han var syv år inden den første sejr, og har nu startet over 200 gange. Han kommer tilbage til næste år. Både han og jeg nyder atmosfæren i Klampenborg”.

Ejer/træner Rein Kuningas i vindercirklen.


”I 2015 er det 40 år siden jeg havde min første dyrlægevagt på banen”.

Dyrlæge Poul Hjorth da banens officials var samlet til farvel og tak for i år.


”Vi håber at kunne udvide med både flere nye bokse og nye trænernavne inden næste års sæson. Tak til jer officials. I har gjort det super”, skålede Klampenborg Galopbanes direktør Allan Arndt, inden mørket sænkede sig over den idylliske bane i Ordrup Mose.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top