fbpx

Kirsten Rausing modtager top-hædersbevisning

Svenske Kirsten Rausing, der har levet sit voksne liv i England og med stor succes driver Lanwades Stud ved Newmarket, modtog i går den fineste udmærkelse fra det engelske opdrætterforbund TBA.


Kirsten Rausing. Foto: Lanwades Stud.
Kirsten Rausing. Foto: Lanwades Stud.

The Thoroughbred Breeders Association holdt sin årlige middag, hvis højdepunkt var tildelingen af den prestigefulde Andrew Devonshire-udmærkelse.

Begrundelsen var bl.a. Kirsten Rausings langvarige og utrættelige indsats for fuldblodsavlen.

Foruden ejerskabet af Lanwades og de tilknyttede St Simon og Staffordstown-stutterier er hun tidligere formand for den europæiske opdrættersammenslutning EFTBA, leder i Animal Health Trust og medlem af mange bestyrelser relateret til veterinærvidenskab samt tidligere bestyrelsesmedlem i National Stud.

Som opdrætter har Kirsten Rausing siden sine unge år opdrættet Champions og Gruppe-1-vindere som Alborada, Albanova, Petoski, Kala Dancer, Madame Chiang, Lady Jane Digby med flere.

På Lanwades står der p.t. opstaldet følgende avlshingste: Archipenko, Sea The Moon og Sir Percy. Inden da var der tophingstene Selkirk, Niniski og Hernando.

Ingen skandinav har nogensinde før spillet så stor en rolle på den internationale fuldblodsavls-arena.

GalopSport gratulerer med den fortjente udmærkelse.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top