Ballydoyle-teamet med træner Aidan og jockey Joseph O’Brien i spidsen har en ny Derbyfavorit klar i form af 2-årige Kingsbarns (Galileo), der lørdag eftermiddag vandt en sikker sejr i Racing Post Trophy (Gr.1) over 1600 meter i Doncaster.
Kingsbarns er nu ubesejret i to starter, og formåede at tage skridtet direkte fra en overlegen maidensejr i Naas til at sætte en række af Englands bedste 2-årige heste på plads.