fbpx

King David vs Duca Di Como!?

Overskriften kan meget vel gå i opfyldelse på Bro Park om nogle få uger. Og hvilket opgør det tegner til at blive, efter King David lørdag eftermiddag pulveriserede sine konkurrenter med syv længder i Copenhagen Golden Mile.


King David og Oliver Wilson triumferer i Copenhagen Golden Mile. Foto: Burt Seeger.

Marc Stott havde forud for Elusive City-sønnens sæsondebut stukket hagen frem og sagt, at han havde svært ved at se hvem der skulle kunne true hans tyske Gruppe-3-vinder i sæsondebuten på Klampenborgs græs.

Og Stott havde sin gode ret til at være ‘bullish’, for King David var i en ren klasse for sig over de 1600 meter og sikrede førstepræmiens 165.000 kroner med største lethed under Oliver Wilson.

På en fjern andenplads fulgte Nina Lensvik-trænede Sanary (Invincible Spirit) foran pænt afsluttende Jubilance (Oratorio), der kunne henvise Christmas (Galileo) og Irish Trilogy (Gregorian) til de sidste præmiegivende pladser.

Siden fulgte Sandtastic (Footstepsinthesand), Lord Of Dublin (Lord Shanakill) og Coat Of Arms (Galileo).

Djanna Nielsen og Marc Stott med King David og Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger.

King David havde ikke startet siden sjettepladsen i Stockholm Cup International (Gr.3) på Bro Park i september, og dette var hestens første sejr siden Gruppe-3-triumfen i Hamborg for næsten 11 måneder siden.

At King David både er klar til at mødes over 1750 meter med Duca Di Como i Stockholms Stora Pris (Gr.3) og måske endnu engang at drage sydpå mod store opgaver, hersker der ingen tvivl om.

I en alder af fem år lader han til at kunne udvikle sig endnu mere, og dette var blot hans 16. karrierestart – og 10. sejr!

King David med sin faste makker Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger.

King David ejes af Karin Salling og er opdrættet af Pia og Henrik Stork på Stutteri Stork i Tune. Med lørdagens sejr i Copenhagen Golden Mile rundede han 1,7 millioner danske kroner i samlet præmiesum.


Inden starterklæringen står følgende 17 navne tilbage på kandidatlisten til Stockholms Stora Pris (Gr.3) med en førstepræmie på 600.000 SEK:



KING DAVID (DEN)
brun hingst 2015
v. Elusive City (Elusive Quality)
1. mor Jeunesse Lulu (Montjeu)
2. mor Miss Hawai (Peintre Celebre)
3. mor Miss Tahiti (Tirol)
Søskende i Skandinavien: Jeunesse Lili (69)
10 sejre i 16 karrierestarter.
1.720.831 DKK
Hcp. 94
Ejer: Mme Fernande.
Træner: Marc Stott.
Opdrætter: Stutteri Stork.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top