fbpx

King Charles tilbage i Aarhus

Den nye Aarhus-træner Marc Stott har udvidet stalden med 4-årige King Charles. Halvbroderen til Derbyvinderen Manacor har tidligere startet for Torben Christensen og senest Bent Olsen.


King Charles/Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger.
King Charles/Nicolaj Stott. Foto: Burt Seeger.

”King Charles har overvintret på Birgitte Junkers landsted. Han ser godt ud”, fortæller hestens nye træner.

Efter en fornem 2-årssæson med tre sejre og navnlig andenpladsen i Svenskt Kriterium bag Suspicious Mind, var King Charles et af de varme bud på både Jyllandsløb og Dansk Derby, men hesten var lysår fra niveauet fra året forinden.

11 starter i 2016 gav ingen top-3-placering overhovedet. Special Quest-sønnen blev droppet hele ni kilo og indleder dermed den kommende sæson med 70 i generalhandicap.


King Charles og No Comment på græsset. Foto: Burt Seeger / US Photo.
King Charles ved sidste års Derbygallops sammen med sin tidligere staldkammerat, No Comment. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Min opgave består ikke bare i, at vinde et par løb med ham. Vi skal have King Charles tilbage til formen fra 2-årssæsonen. Det er i hvert fald min målsætning”, erklærer Marc Stott torsdag morgen overfor GalopSport.

JVB-træneren sæsondebuterer i overmorgen lørdag på ved løbene i Aarhus, hvor han skal deltage i et af lørdagens to montéløb. På ryggen af Sabina Gammelgård-trænede Razapazing.

”Jeg kender ikke noget til hesten. Sabina har vist mig løbsfilmen fra den seneste montéstart, hvor den var tredje i Hamborg, men jeg kan ikke vurdere chancen på lørdag”, afslutter Marc Stott.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top