Kim Andersen glæder sig til revanchen

Klampenborgs mangeårige championjockey Kim Andersen, der i fjor måtte afgive tronen til svenske Fredrik Johansson, glæder sig til at komme i gang med den nye sæson på hjemmebanen, hvor han er opsat på hurtigt at revanchere sig.


Andersen var en tur alene på træningsbanen onsdag formiddag på ryggen af det 3-årige klassiske håb Fairmay, der ikke formåede at vinde i to starter som 2-årig. Fairmay har dog en spændende afstamning som første afkom efter Opdrætningsløbsvinderen Mayfair, der igen er ud af Kriteriums- og Oaks-vinderen All Fair og helsøster til bl.a. New York og Blue Mary.

“Fairmay er forhåbentlig én af de heste der kommer til at give mig en fin start på sæsonen, og Søren Jensen har en række spændende kandidater til de klassiske opgør som nok skal gøre et fint indtryk på de første løbsdage”, vurderer Kim Andersen fra ryggen af Final Appearance-datteren, der både er opdrættet og ejet af Stald Can.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top