fbpx

Kila Gajo og Alfailak sikre vindere i Århus

Det var fynboerne, der tog sig af galopløbene fredag aften på Jydsk Væddeløbsbane. I dagens første klasse 4 løb over distancen 2000 meter, var det den Jytte S. Frandsen trænede Kila Gajo, der vandt en sikker sejr i hænderne på Linda Bro. Vallakken tog hermed efter flere gode præstationer karrierens første sejr.


– Af Henrik Brendholdt

Linda Bro sendte tidligt sin hest i front og rundt opløbssvinget trak “fynboen” fra de øvrige og vandt en sikker sejr før en formforbedret Ocean’s Eleven. Tredjehesten i mål var Kristikhab, der efter en dårlig start gik et fornuftigt løb. Favoritterne Liguster og Hale-Bopp fulgte på de næste pladser. Kila Gajo, der tidligere i år gik godt i udskrevne løb på J.V.B, hvor den var tredje og fjerde bag bl.a. Faahem og Blue Jeans, skuffede sidst i Breeders Consolation.

“Banen var meget blød og ikke til hestens fordel” udtalte Jytte S. Frandsen i sejrsinterwiet om sin hest, der også må være sejrsaktuel i næste start.

Også dagens andet opgør på turfen gik til Fyn. Amatørtræner Gert Larsen havde fundet et godt tilbud til 9-årige Alfailak, der fik et afventende løb af sin jockey Tina Mortensen. Rundt opløbssvinget blev den sendt i angreb og uden de store problemer vandt den en 1,5 længdes sejr. Alfailak kommer med en del mindre placeringer i bagagen. Viste dog god form på Derbydagen kun slået med to længder af Kaiser Suzek. Andenpladsen i løbet gik til længe førende Sweet Connection og Ann-Charlotte Nielsen, der forsvarede sig godt i opløbet og netop afviste Tacanas og Marc Stott i kampen om andenpladsen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top