Det sydafrikanske eventyr, som Lars Kelp for få år siden startede, har fået øjeblikkelig succes. I december vandt Varlo et godt sprintløb, og lørdag aften var det den 3-årige hoppe Peach Delight, der strøg til tops i Kenilworth.
Det sydafrikanske setup er blot et af de mange verdensomspændende projekter Kelp har sat i gang, og danskeren tilbringer i dag størstedelen af sin tid udenfor Europa.
“Jeg var forrige år opsat på at få købt nogle heste i Sydafrika. En investering i fremtiden.Min ide var at købe nogle stykker starte enten en stald, et syndikat eller nogle syndikater som med tiden kunne nå op på 15-20 heste i alt”, fortæller Lars Kelp til galopsport.dk.
“Verdensmarkedet for galopheste er som vi alle ved stærkt på vej opad og priserne er næsten fordoblet de sidste fire år.Det betyder, at hestene som blev købt for fire år siden, altså dem som de seneste år for ekempel har løbet og vundet Derbies i Skandinavien og alle andre steder, koster dobbelt så meget i dag”.
“Hvis vi ser på Svenskt og Norsk Derby, er der ikke kommet nogen egentlig topkvalitet ud af disse løb de seneste tre år.Dette har enorm betydning for fremtidens storløb i Skandinavien. I de sidste 10-15 år har vi hvert år købt heste fra udlandet med henblik på Stockholms Stora Pris, Marit Sveeas Minneløp og Pramms Memorial. Vi betaler typisk en million kroner for dem, men kvaliteten er slet ikke den samme længere. For 10 år siden fik du en 2-årig hest 105-107 (red. 92-93 i skandinavisk handicap) for disse penge, og det samme kvalitetsmønster gør sig gældende for åringer”, fortsætter Kelp.
“For 10 år siden blev der købt 15-20 heste til ca. 100.000 sterling til Skandinavien om året, men i dag taler vi seks til otte til mellem 50.000 og 80.000 sterling. Forskellen er indlysende. De ældre heste der kan købes til en million i dag kan mellem 85 og 90 i handicap – og det er med en pistol for panden. De skal altså presses til det yderste for at opnå dette handicap”.
“Åringerne, der i dag koster 60 000 sterling kostede 30.000 for fire år siden! Og det er ikke heste som normalt vil kunne nå Listed-klassen”.
Lars Kelp købte i 2013 fire heste på Breeze Up-auktion i Sydafrika. To kostede ca. en kvart million kroner og de to andre ca. 70.000 kroner.
“Varlo har vundet to gange og er uden tvivl en 90+ hest i fremtiden. Han udvikler sig hele tiden og kan helt sikkert være en topsprinter i Skandinavien og måske endnu bedre… det er ikke utænkeligt, at han kommer en tur til Dubai næste år”.
“Kosava vandt med 4½ længde første gang ude og er helt sikkert også en 90+ hoppe. Hun stammer fra en topfamilie og er søster til en sydafrikansk championhoppe. Hun startede i det højest betalte opgør nogensinde i Sydafrika sidste år, men trak et dårligt startspor og fik ikke et optimalt løb. Kosava kan eventuelt blive eksporteret til USA som løbshest i fremtiden, men lad os nu se hvor god hun bliver. Hun er i hvert fald god nok til at blive skandinavisk championhoppe til hver en tid”.
“Træningen i Sydafrika koster kun 4-5000 kroner om måneden, så der skal ikke mere til end et par sejre og placeringer om året for at hestene får betalt sig selv hjem, inklusiv indkøbsprisen”.
For Lars Kelp er planen klar for fremtiden, og flere skandinaviske investorer er allerede hoppet med på vognen – heriblandt danske Hubert Strecker, som i 2013 opnåede en andenplads i Epsom Derby med Libertarian. En hest Lars Kelp stod for både at købe på breeze up, samt senere at sælge videre til Godolphin.
“Vi opbygger en stald med over-middel kvalitetsheste i Sydafrika. Disse heste købes for mellem 250- og 750.000 kroner, altså blandt de dyreste 10% af hestene som sælges på auktion i landet.Når vi rammer en Gruppe-1 eller Gruppe 2-hest kan vi sende den til Hong Kong, Europa eller USA – hvis ikke vil vælger at sælge. Et enkelt salg af en Gruppe-1 eller 2-hest finansierer let de næste 20 nye heste”.
“Og nå ja, hvis ikke den bliver bedre end Gruppe-3-klasse tager vi hesten hjem til Skandinavien, hvor kvaliteten er drastisk faldende. Så vinder vi de store løb i Danmark, Sverige og Norge og får samtidig lidt sjov derhjemme”, slutter Lars Kelp, som aldrig har været bleg for at sige sin mening lige ud, men som de seneste år har fået papir på, at der som oftest er en mening med galskaben.
