I Breeders’ Trophy Mile Consolation om 100.000 kroner blev det en dansk double da Søren Jensen-trænede Keep On Flying legende let sejrede med hele syv længder i hænderne på Nicolaj Stott.
Andenpladsen gik til Bent Olsen-trænede Dan Silcastar/Jacob Johansen, som efter hård kamp kunne henvise Cilla/Carlos Lopez og kæmpefavoritten Symphonias Maximus/Kim Andersen til de næste pladser.
Keep On Flying ejes af Beatrice Marsing, der netop har erhvervet hesten St Jean Cap Ferrat på July Sales i Newmarket. Richard Of York-sønnen er i øvrigt opdrættet på Stutteri Skovmarken, hvis indehaver Aage Gotfredsen på onsdag fylder 85 år. Her fik han sig en tidlig fødselsdagsgave, og som Keep On Flying vandt denne gang må der inden længe være flere sejre på vej.
























