Aalborg Væddeløbsbane afholdt mandag aften årets to første galopløb, og de resulterede i sejre til henholdsvis Kat Malou og Eliminator.
Kat Malou lagde ud med en noget overraskende sejr under Amanda Harbjerg, hvor duoen sikkert kunne afvise den klare forhåndsfavorit Poker/Mark Larsen til andenpladsen med Affarati/Nicolaj Stott og New Caladonia/Tinna Hovgaard på de nærmeste pladser.
Netop Tinna Hovgaard tog revanche i aftenens andet og sidste galopløb, da hun red sin egen Eliminator først over stregen før Bocelli/Carsten Rasmussen og Suprima/Nanna Skovsgaard.