fbpx

Kan den stærke sæsonstart kulminere på søndag?

Bettina Andersen har fået en glimrende start på sæsonen. Med Footstepsofsprings sejre i Øvrevoll Hesteeierforenings Jubileumsløp i går aftes, har staldens heste indløbet 178.939 kroner i år. Langt bedre cifre end på samme tidspunkt i fjor, hvor materiale endda så noget bedre ud.


Footstepsofspring med Fanny Olsson og Bettina Andersen. Foto: Burt Seeger.
Footstepsofspring med Fanny Olsson og Bettina Andersen. Foto: Burt Seeger.

”Jeg er også tilpas med begyndelsen”, fortæller Bettina Andersen fredag til GalopSport.

“Jeg kørte selv hestene frem og tilbage mellem Norge og Danmark, og klokken var 05.30 da vi var hjemme”.

”Jeg troede dog også på et godt resultat for Hijo de Reina. Han havde trænet godt op til løbet, men kunne slet ikke finde sig til rette på banen. Han kan betydelig bedre end det man så i aftes”, lover Klampenborg-træneren, som er klar til den klassiske storløbssøndag på hjemmebanen.


Zolitall/Jaqueline Jacobsen vinder med det mindst mulige foran Dawn Raid/Rikke Bay Torp. Foto: Burt Seeger.
Zolitall/Jaqueline Jacobsen vinder med det mindst mulige foran Dawn Raid/Rikke Bay Torp. Foto: Burt Seeger.

”Zolitall er nok vores bedste mulighed, antager Bettina Andersen. I samme løb har jeg Dream’Run til start. Hun gik godt i sæsondebuten, men det er 1800 meter på søndag, og så langt har hun aldrig løbet tidligere. Jeg har dog ikke bedre opgaver til hesten, så nu forsøger vi”, siger Bettina Andersen, der i Mowerinaløb er repræsenteret ved Juana.

”Hun gik godt i sæsondebuten som anden bag Beaufort Twelve, uden dog at kunne røre vinderen. Beaufort Twelve er nok heller ikke til at slå på søndag, og der er også nogle øvrige som måske er for stærke for Juana. Der er – desværre for os – temmelig høj kvalitet på dette års Mowerinaløb”, sammenfatter Bettina Andersen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top