fbpx

Jubeldag for Fredrik Reuterskiöld

Fredrik Reuterskiöld kunne drage tilbage til stalden med oceaner af selvtillid ovenpå søndagen på Jägersro.


Det blev til tre dagssejre, heriblandt i Södra Skåningernas Derbytest med Nile City, og i 2-årsopgøret Expectationlöpning, hvor han tog en double med Dolly Dagger og Mrs Lilly Allen.

3-årige Nile City havde sæsondebuteret med en overbevisende sejr i Derbyhästernas Vårlöpning over 2200 meter i begyndelsen af maj, hvor han overlegent besejrede Havanna’s Dream.

Denne form fik et boost i fredags da Havanna’s Dream vandt i Göteborg. Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Caspian havde favoritværdigheden iSödra Skåningernas Derbytest, men da afgørelsen faldt var han ingen match for Nile City, som under Oliver Wilson allerede forlod konkurrenterne i sidste del af opløbssvinget og siden vandt afstoppet i hænderne til førstepræmiens 50.000 kroner.

Nile City ligner en stor kandidat til Svenskt Derby for Fredrik Reuterskiöld, som tidligere har vundet løbet tre gange med Zenato, Mad Dog Slew og Swing That Cat.

Fredrik Reuterskiölds to øvrige vindere, Patch Changer og 2-årige Molly Dagger, er begge ejet af Mr Ascot, mens Nile City ejes af Hästgruppen i Lund AB.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top