fbpx

“Jeg vil være Skandinaviens bedste”

Med tre sejre i træk ved onsdags-galoppen på Täby, leverede lærling Fredrik Janetzky atter varen. Samtlige tre vindere kom i bøjlerne på heste i træning hos hjemmebanens Patrick Wahl. Hestene Senshi, Carolingian og Psiloritis.


”Det er klart, at det er en fantastisk fornemmelse for en ung mand at få de chancer, som dem jeg fik i dag”, siger den 23-årige svensker, der for anden gang i sin korte karriere formåede at vinde tre gange på samme dag.

”Mit mål er, at blive bedst i Skandinavien”, fortsætter Fredrik Janetzky.

“Der er lang vej dertil, men jeg er indstillet på at give det chancen”.

Efter regn kommer ofte solskin. Fredrik Janetzky fik nemlig ikke nogen ønskestart i galopsporten. Han valgte imidlertid ikke at bakke ud, på trods af, at han kom sejrsløs ud af i debutåret 2011 og ej heller formåede at vinde i 2012. Mange unge mennesker havde sikkert opgivet, men ikke lærlingen på Täby.

”Jeg tror på mig selv”, siger Fredrik Janetzky, og vendepunktet kom i 2013 med fire sejre, inden han for alvor bragede igennem i fjor.2014 indbragte 24 sejre og indredne 1.292.061 skr., og i dag kom så årets første pletskud – og tilmed tre af slagsen.

“Jeg rider 55½ kilo som lavest”, fortæller Patrick Wahls lærling, som endnu aldrig har redet løb udenfor Sverige.”Men jeg håber, at få chancen i både Danmark og Norge”, siger han.


Hall Of Fame fortsat ubesejret

Den hårde vej mod tinderne kender danske Ole Larsen alt til. Ole Larsen vandt sin 10. derbysejr før Fredrik Janetzky kom til verden, og Larsen er “still going strong”.

For anden gang i år drog han til Täby med en enkelt hest og Ole Larsen er fortsat ubesejret i 2015.

Hall Of Fame (Gloria De Campeao) gentog sejren fra februar, igen med brasilianske Elione Chaves i sadlen. Der var to længder ned til nærmeste vidne, Sandra Brolins Zamir, som efter tre sejre på stribe i 2015 måtte indkassere årets første nederlag til Larsens talentfulde hingst.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top