fbpx

“Jeg troede ikke på topchance”

For femte gang kunne Stutteri Hjortebo løfte pokalen efter en sejr i Dansk Derby. Sir Herman sørgede for at skabe hånden fuld, men Søren Hjorth Jensen lå ellers lavt i forhåndssnakken.


Karin Salling, Nicolaj Stott og Rikke Rohbach Bonde med Sir Herman. Foto: Burt Seeger.
Karin Salling, Nicolaj Stott og Rikke Rohbach Bonde med Sir Herman. Foto: Burt Seeger.

”Jeg troede ikke på topchance for nogen af vores fire opdræt i Derbyet”, fortæller Søren Hjorth Jensen efter triumfen.

”Men det gjorde jeg heller ikke da Algol vandt, selvom hendes træner Frank Stewart fortalte mig, at hun ville vinde såfremt Mr. Loophole fik en dårlig dag”, husker opdrætteren 27 år tilbage i tiden.

Stutteriets fem danske derbyvindere er Algol (1990), Master Kid (2008), Sir Henry (2010), Suspicious Mind (2016) og nu Sir Herman.

Kun Suspicious Mind har vundet som favorit. Algol og Master Kid udløste begge sejre til over 20 gange pengene i spillet, Sir Herman gav indsatsen otte gange tilbage, mens tilhængerne til Sir Henry ikke fik afkast i totoen, da den blev deklasseret på dagen, inden domstolene gav den sejren.

Søren Hjorth Jensen fylder 70 år næste gang, og Stutteri Hjortebo er ikke alene Skandinaviens førende opdrætter lige nu – de fører også isoleret set den svenske opdrætterstatistik.


Kun det yderste af en mulespids afholdt Jägersro-træner Jessica Long fra sejren i Dansk Derby, men ulykkeligvis for hende afslørede målfotoet, at Sir Herman ramte målstregen før Freestyler.

”Det var spændende! Fra min position for banen kunne jeg ikke afgøre det”, siger Jessica.

”Jeg er stolt af Freestyler, og ejerne har haft en skøn dag. Det er nogle pragtfulde mennesker”.

Det lignede længe en choksejr Bent Olsen-trænede Lucy Liu, der blev anbragt i soloudbrud af Marcos Robaldo.

”Jeg havde sejrsforhåbninger i opløbet”, erkendte hestens ejer og opdrætter Hjalte Kjems, som også igennem sin virksomhed HK Entreprise var sponsor for Dansk Derby.

”Den leverede topløb. Vi er glade og tilfredse”, sammenfattede han.


Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top