fbpx

Intensivt program for Oaks-favoritten

På papiret står Stald Seasides Harbour Light med topchance i Elkær Stutteri Dansk Oaks på søndag, og den tredobbelte storløbsvinder er da også klar til opgaven, mener hoppens træner Søren Jensen.


Men der er kun 10 dage imellem Breeders Trophy Classic på Täby i torsdags og “Hoppernes Derby” på søndag.

”Det er umuligt at spå om løbet og rejsen til Stockholm sidder i benene på hende”, fortæller Søren Jensen. Løbet på Täby lå samtidig blot tre uger efter Dansk Derby, så det er virkelig et intensivt program Harbour Light skal gennemgå.

”Hun burde have været et par længder længere fremme i Breeders'”, fortsætter Jensen om Academy Award-datteren, der blev slået med tre længder af vindende Beentheredonethat.

”Omvendt klarede hun sig bedst blandt de fem heste i løbet, som kom fra Dansk Derby, så helt skidt var ikke. Vi havde forventet mere”, konstaterer Søren Jensen.

”Harbour Light vil have stor fordel af en let bane, men det er spørgsmålet om beskaffenheden bliver sådan. De lover i hvert fald vand natten til søndag”.Træneren har tre øvrige heste med i sæsonens næstsidste klassiske løb i Klampenborg.

”Candyfloss har gået to rimelige løb og hun står distancen, men der mangler seks-syv længder til en plads på målfotoet. Jeg håber hun kommer i pengene”.

”Contiki er ærligheden selv. Hun gik et flot løb i Derbyet, og jockeyen var flink ved hende i Fabellaløb senest. Hun kan absolut være et emne til en plads blandt de tre første”.

”Sterling High er under udvikling. Jeg tror hun er bedre end hendes tal, og eventuel regn vil kun styrke hende. Hun er et stykke væk på papiret, men kan godt være langt fremme”..

Søren Jensens stald rundede 1,5 million kroner i år ved løbene på Täby. Kun én af holdets heste kom hjem til Enghavelyst uden præmie – Derbytoeren Stradivarius.”Han starter næste gang i Dansk St. Leger, og det er uvist hvem der rider ham. Oliver Wilson red i Stockholm, men han skal muligvis ride en hest for sin mor”, funderer Søren Jensen.

Søren Jensen har lige nu 27 heste i sin varetægt på Enghavelyst.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top