fbpx

Ingen King David i Dansk 2000 Guineas

Dansk 2000 Guineas bliver i år uden en af de nuværende forhåndsfavoritter, Karin Sallings 2-årschampion King David. “Det skyldes ikke, at han er skadet, tværtimod har han det fortræffeligt”, fortæller træner Marc Stott til GalopSport.


King David og Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger / US Photo.
King David og Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Men der er desværre kun seks dage mellem Dansk 2000 Guineas i Klampenborg og Jockeyklubbens 2000 Guineas på Bro Park, og det vil jeg ikke byde min hest”, beretter Marc Stott.

“To ugers mellemrum havde været på grænsen til det forsvarlige, men dét her er for lidt”, siger Marc Stott, som først blev bekendt med det korte mellemrum de to klassiske løb imellem, da storløbspropositionerne for hele Skandinavien blev udgivet forleden.

”Vi vælger, at starte i det svenske 2000 Guineas. Der er en kæmpe forskel på præmiesummen – der rides om en million svenske kroner på Bro Park, mens præmiesummen på Klampenborg er 300.000 danske kroner”.

”Det er ret skuffende, at to klassiske løb for skandinaviskfødte heste ligger så tæt op af hinanden. En ting er, at Norsk 2000 Guineas kan gøre det, for her er det fortrinsvis importer der møder hinanden”, siger Marc Stott.

GalopSport bringer torsdag et interview med Svensk Galopps nye topchef, Fredrik Reuterskiöld, som har valgt at flytte Jockeyklubbens 2000 Guineas fra den oprindelige løbsdato den 28. maj til den 18. juni.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top