If He Says So mod ny St. Leger-triumf på Øvrevoll

Torsdag aften rides årets fjerde og næstsidste klassiske opgør på Øvrevoll, Norsk St. Leger over 2830 meter. I Norge er St. Leger åbent for både 3- og 4-årige heste, og det giver Annike Bye Hansen-trænede If He Says So muligheden for, at vinde løbet for andet år i træk.


If He Says So og Elione Chaves på vej mod sejren i Norsk St. Leger 2024, som blev flyttet fra græs til dirt. Foto: Trond Pedersen / hesteguiden.com.

4-årige If He Says So (Summer Front) trives allerbedst over netop denne distance, og han står med sit handicap på 89 også klart bedst til på papiret.

Konkurrencen kommer fra de jævnaldrene All Star Bling (Sea The Stars) og Kjell Hroar (Zoffany), samt de 3-årige Light Garden (Almanzor), Big Red Bling (Volatile) og Galactico Bling (Galileo).

Der rides om en førstepræmie på 100.000 norske kroner, og Norsk St. Leger ligger som anden afdeling af aftenens V65-spil.

Af øvrige storløb rides også Norsk Mesterskap for 2-åringer og Norsk Mesterskap for 3-åringer.

I førstnævnte har ingen af de fem deltagere vundet tidligere, og favoritværdigheden ender meget vel hos Gina Mathisens Zelda (Hurricane Red), der har prøvet jobbet to gange før, og begge gange har været slået af Tarantina (In Swoop).

I Norsk Mesterskap for 3-åringer får Cathrine Erichsens Big Chance (Sporting Chance) et nyt ‘straffespark’, og han springer med stor sandsynlighed af som én af årets største favoritter på Øvrevoll i 2025.

Også i de norske mesterskaber er der 100.000 norske kroner i førstepræmie.


Seneste artikler

Scroll to Top