fbpx

I Got Company steg otte kilo efter Jägersro-opvisning

Jessica Long har nu tre kandidater med i The Macallan Dansk Derbys Top-15. Ovenpå onsdagens suveræne maidentriumf med 10 længders afstand til nærmeste konkurrent, steg I Got Company fra 70 til 78 i handicap, og det er nok til en delt 12. plads på rankinglisten.


Udover I Got Company (Fast Company) har Jessica Long mulighed for at starte både Voter-vinderen Ayani (Starspangledbanner) og 2000 Guineas-vinderen Bud (Moohaajim) den første lørdag i august, men navnlig førstnævnte har en gigantisk opgave foran sig inden da i Svenskt Derby den 16. juli på Jägersro.

To andre danske Derbykandidater var i aktion på Jägersro. Lennart J:r Reuterskiöld-trænede Beckham (Shalaa) sluttede tredje bag Bugatti BF (Creative Cause) og Twirling Ghost (Twirling Candy) i et stærkt besat 3-årsløb, men gik et kilo ned fra 80 til 79, mens Martin Perssons Isaynomore (Giant Sandman) faldt fra 72 til 71 efter at have været femte på godt 40 længders afstand af I Got Company.

I Got Company aflagde sin maidentitel med 10 længder i hænderne på Jacob Johansen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top