Som kontorelev og siden sportschef på Klampenborg Galopbane, havde jeg naturligvis også samarbejde med Franz Nutz. En meget speciel herre med orden i tingene i enhver sammenhæng.
Hans startanmeldelser til løbene foregik aldrig telefonisk. Altid på skrift. Enten tog han selv sin knallert fra hjemmet på Hvidegården, og kørte ned til sekretariatet i det gule hus på Klampenborgvej 40, eller også blev startanmeldelserne overbragt af en af hans lærlinge.
Franz Nutz havde en flot og tydelig håndskrift. Alligevel ”lykkedes” det mig at placere hans hest Royal Flush i et forkert løb på en løbsdag.
Nutz opdagede fejlen samme aften. Den gang blev Klampenborgs program trykt samme aften som startanmeldelserne, idet startlisterne også skulle med i magasinerne Væddeløbsbladet og Trav- og Galopavisen.
Deadline på trykkeriet Athene i Rødovre var således overskredet da fejlen blev opdaget.
Hestens ejer tog fejlen med sindsro – i modsætning til træneren! Vi tilbød, at hesten kunne slettes eller starte uden indskud, hvis den ikke kom i præmierækken.
”Den starter. Alle kan lave fejl”, sagde de venlige ejere.
”Det er vanvittigt, at starte den på en forkert distance”, indskød Franz Nutz. “Men okay, det er ikke mit ansvar nu”.
Royal Flush sejlede hjem som vinder på den uvante distance.
”Der var du heldig, din klovn”, sagde Nutz.
Jeg var med på Galopbanens bordtennishold sammen med Franz Nutz og Gert Hansen. Fire dage efter ”Royal Flush-løbet” havde vi kamp i Lyngby-hallen.
Efter kampen spiste vi altid i hallens restaurant, og den aften betalte Franz Nutz hele regningen.
”Selvfølgelig. Du ved jo åbenbart hvilke løb som passer bedst til mine heste”, grinede Nutz, og så blev der ikke snakket mere om det.
Franz Nutz var med i storhedstiden i Klampenborg. Dengang staldene havde hver sin førstejockey. Franz Nutz i alliance med Chris Cordrey, Benny Jensen i kompagni med Ole Larsen og Vinzenz Vogel på hold med Gert Hansen.
Den lille østriger stod i den grad på mål for sine ansatte. Nok fik de en skideballe i ny og næ, men han var en suveræn læremester.
Jeg glemmer aldrig, da Kim Krøjsfeldt blev inviteret i Tivoli af sin arbejdsgiver efter sejren i Ekstra Bladets Gyldne Hjelm. Og heller ikke hvordan Nutz tog Kim Andersen i forsvar, da det mildest talt ikke svingede efter hensigten indledningsvis i sporten.
”Der er krummer i ham. Bare vent og se”, bedyrede Franz Nutz – og falkeblikket så rigtigt.
Æret være hans minde.
