fbpx

Hvor blev Sibelius og Jagodin af?

Både Lennart Reuterskiöld Jr-trænede Jagodin og Caroline Strömbergs Sibelius har igennem hele året haft Scandinavian Open Championship (Gr.3) som en af årets hovedopgaver, men ingen af de to svenske væddeløbere figurerede på startlisten til søndagens store opgør i Klampenborg.


“Jagodin blev jo ramt af en blodforgiftning kort efter Summer Cup, og vi var i første omgang nødt til at springe starten i Langer Hamburger (L) over.

Desværre har det taget længere tid end ventet at få ham klar igen, og han har været på antibiotika-kur siden. Vi talte længe på knapper med Jagodin, men jeg valgte til slut at springe Scandinavian Open-starten over og i stedet prøve at få ham klar til Jägersro Cup på den svenske Derby-Dag på næste søndag. I stedet sætter jeg i Scandinavian Open min lid til Crimson And Gold, der virkelig er gået meget frem på det seneste”, beretter LennartReuterskiöld Jr. til Galopsport.dk.

“Jeg havde faktisk meldt Sibelius til start i ScandinavianOpen, men han gik et arbejde tidligt mandag morgen med Mark Larsen på ryggen, og Mark var ikke tilfreds med ham. Vi ved ikke helt hvad der er galt, men han var desværre ikke i stand til at starte endnu, og vi sigter nu i stedet på Klampenborg Classic med Sibelius”, fortæller Berndt Strömberg til Galopsport.dk, og Mark Larsen supplerer:

“Sibelius var helt fantastisk tidligere i år, især da vi vandt Dansk Jockey Club Cup (L). Men han var nærmest umulig at håndtere i Pokalløb (L) påDerby-Dag, og det var den samme fornemmelse han gav mig i mandagens arbejde. Jeg tænker naturligvis på hesten og vores fremtid sammen, og dette fik mig altså til at forklare Caroline Strömberg, at jeg ikke fandt ham i stand til at starte på søndag. Det er ærgerligt at stå uden ridt i Scandinavian Open, men hellere det end at sidde på en hest man holder så meget af, der ikke er 100% på dagen”.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top