fbpx

Hvad Brasiliens fodbold-landshold ikke kunne…

… det kunne de fire brasilianske jockeys Elione Chaves, Rafael Schistl, Rafael de Oliveira og Marcos Robaldo til gengæld.


Få timer før den gigantiske sydamerikanske fodboldnation gik på banen til et nyt kollaps under VM i fodbold, formåede det brasilianske jockey-firkløver nemlig at gøre rent bord under løbene på Klampenborg.

Sejrene blev ligeligt fordelt imellem de fire drenge: Rafael de Oliveira lagde ud med at vinde 2-årsmaidenløbet på ryggen af Francisco Castros Land’s End, derefter fulgte Elione Chaves op med sejr i bøjlerne på Søren Jensens Somerville.

Så overtog Rafael Schistl showet og vandt to løb på stribe for sin arbejdsgiver Niels Petersen. Først i Derby Trial Stakes med Davicii (REPRISE) og siden Super Sprint med Light The Fire.

Marcos Robaldo tog sin første dagssejr i Københavns Store Handicap på Bent Olsens Smokey Storm, og så scorede Rafael de Oliveira med Rune Ohlssons Grace From Grasse.

Dagens næstsidste opgør stod der Elione Chaves på med Beetle Bomb, og endelig sluttede Marcos Robaldo af med maidensejr på ryggen af Stolga’s Daughter.

“Det kan godt være, at Brasilien tabte 7-1 til Tyskland og 3-0 til Holland under VM. Men mine landsmænd og kammerater nyder i dag, at vi trods alt vandt 8-0 på Klampenborg i går”, fortæller Rafael Schistl søndag formiddag til galopsport.dk.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top