fbpx

Hoppeføl ud af Larch-vinderen Miss Cooper

Kl. 9 lørdag morgen nedkom Most Welcome-datteren Miss Cooper med et hoppeføl efter Appel Au Maitre på Stutteri Hjortebo. Føllet er afkom nummer to ud af den tidligere vinder af Larch Ærespræmie, som også i fjor folede en hoppe efter samme hingst.


Fotoet herover er taget blot fem minutter efter at hoppeføllet ud af Miss Cooper er kommet til verden.
Fotoet herover er taget blot fem minutter efter at hoppeføllet ud af Miss Cooper er kommet til verden.

Miss Cooper startede kun ni gange som 2- og 3-årig. Hun var ejet af Djanna Kornerup Nielsen og aflagde sin maidentitel i karrierens anden start over 1400 meter på Klampenborg.

Hun forbedrede sig konstant igennem sin klassiske sæson og vandt efter sin tredjeplads i Mowerinaløb Larch Ærespræmie, hvorefter hun sluttede anden i Breeders’ Trophy Mile på Täby.

Karrierens sidste start fandt sted i Norsk Breeders’ Prize Classic på Øvrevoll, hvor hun var anden bag Golden Memory.

Miss Cooper sluttede karrieren med næsten en halv million i samlet indtjening og et generalhandicap på 80.

Her ses Appel Au Maitre-datteren fem timer gammel på Stutteri Hjortebo.
Her ses Appel Au Maitre-datteren fem timer gammel på Stutteri Hjortebo.

Hun er ud af Light Valley Studs avlshoppe Female Voice (Be My Chief), som selv er halvsøster til den svenske Derbyvinder Double-Net. Miss Cooper er derved også halvsøster til en række virkelig prominente danskopdrættede navne – heriblandt Oaks-vinderen og Derby-2’eren Summertime (Binary File), Black Type-placerede Valley’s Pride (Silca Legend) og 2-årsstjernen Miss Mariko.

Efter to besøg hos Appel Au Maitre bedækkes Miss Cooper i år ved Center Divider, oplyser Stutteri Hjortebo til GalopSport.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top