Hjemmebanehestene sejrede i Århus

Det var de lokale trænere der tog sig af sejrene fredag aften på Jydsk Væddeløbsbane. I dagens første galopløb over distancen 2000 meter var det Lea Olsen og den 7-årige hoppe Russian Magic som er ejet og trænet af Birgitte Nielsen, der tog stikket hjem.


Af Henrik Brendholdt

Løbet blev meget forceret med først Sweet Connection i føring i højt tempo.

Sidenhen tog Bright Moon over og den blev med 600-700 meter attakeret af favoritten Sky Walker, der angreb i tredje spor over den sidste omgang. Lea Olsen lå fornuftigt og lunede sig i feltet indtil opløbssvinget, hvor hun gik frem til en forholdsvis sikker sejr før samme stalds Luke Skywalker, der sluttede godt af inde i banen sammen med stabile Lady Of York.

Russian Magic har siden 2-årssæsonen været en rigtig nyttig hest for sin ejer Birgitte Nielsen og vundet rigtig mange sejre. Planen er at hun skal i avlen til næste år. Med den viste form er det dog ikke usandsynligt at Russian Magic kan tage endnu en sejr inden karrieren slutter. “Bedre sent end aldrig” kan man med rette sige om vinderen af dagens andet galopløb, Tacanas.

I en alder af fem år lykkedes det endelig den Johnny Reimar-trænede vallak at aflægge maidentitlen. Lærling Marc Stott serverede den et perfekt løb i ryg på længe førende Kila Gajo. Ind på lige bane spurtede den frem til en forholdsvis sikker sejr før en pænt gående Roswell, mens Kila Gajo holdt pænt ved til tredjepladsen.

Favoritten Show Time kom aldrig rigtig med i løbet og lå langt tilbage undervejs. Vinderen Tacanas har haft en meget svingende karriere hidtil. Temperamentet har ind imellem spillet den et puds. Den har dog også vist pæn klasse med bla. med en placering i Breeders Consolation sidste år.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top