fbpx

Her er Contikis halvsøster

Lørdag aften kom endnu et føl til verden på danske York Stutteri i Nordsjælland. Den vindende High Chaparral-datter, Mara Chaparral, folede et velskabt hoppeføl efter Mingun (A.P. Indy), som dermed er halvsøster til sidste års vinder af Skandinavisk Opdrætningsløb, Contiki (Strategic Prince).


Contiki havde i det hele taget en strålende 2-årssæson med en indtjening på over 200.000 kroner, og foruden triumfen i Skandinavisk Opdrætningsløb blev de syv starter omsat til en andenplads i Vinterfavoritternes Ærespræmie, en tredjeplads i Dansk Galops Auktionsløb og en fjerdeplads i Dansk Kriterium.

Hun afsluttede sin 2-årssæson med et generalhandicap på 75.

Mara Chaparral, der selv er halvsøster til Listed-vinderen Mara Specturm, har nu produceret tre føl siden hun blev importeret fra Irland med Contiki i maven, og alle tre er hopper.

Opdrætter-teamet Joca Stable og Stald Rainbow, har ligeledes en 1-årig helsøster til det nyfødte føl gående på York Stutteris folde.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top