fbpx

Helle Christensen træner fra landet i år

Klampenborg-træner Helle Christensen sadler om i år med et nyt koncept i forhold til de mange foregående sæsoner. Hun træner i år fra landet med residens på Stutteri Nippon i Fredensborg.


Helle Christensen sammen med Manuel Santos i paddocken på Klampenborg. Foto: Horseracing.dk
Helle Christensen sammen med Manuel Santos i paddocken på Klampenborg. Foto: Horseracing.dk

”Min stald i Klampenborg er ubrugelig”, konstaterer Helle Christensen. “Jeg er blevet tilbudt udendørs bokse, men det har jeg afslået. Stalden jeg har gået og betalt til er direkte sundhedsfarlig for både heste og mennesker. Jeg har alligevel betalt husleje, men forventer at få nogle penge tilbage”, beretter hun.

Idylliske Hvidegården, der ligger mindre end halvanden kilometer fra galopbanen, har ellers flere ledige bokse, men Helle Christensen er ikke interesseret i at rykke til det træningscenter, som ellers har huset en bred vifte klassiske vindere igennem tiderne.

”Forholdene fejler intet, men jeg tør helt enkelt ikke”, fortæller hun. “Hestene er tvunget til at skulle passere Klampenborgvej, hvor det konstant myldrer med biler”.

”En hest som Harmonia vil med garanti ikke bryde sig om det, så det går ikke. Jeg har for mange år siden trænet fra landet, og det fungerede fint. Også hvad angår trivsel, tror jeg, at heste har langt bedre af at være i foldene på landet, frem for at stå i en boks det meste af dagen”.

”Men det er økonomien i at at træne på landet, der er problemet. Jeg er nødt til at anskaffe mig en hestetransport med plads til to heste, for jeg skal jo bruge banen som supplement til træningen”, slutter Helle Christensen.

Den mangeårige Klampenborg-træner åbner sæsonen med fem heste i træning.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top