“Hele overskuddet sendes tilbage til sporten”

Tirsdag aften stod i ‘bankospillets tegn’ i både Klampenborg og Odense. De traditionsrige julebegivenheder var som altid velbesøgte, og på Fyn kunne man efterfølgende konstatere et tilfredsstillende overskud, som nu går direkte tilbage til sporten.


Årets Julebanko 2024 i Fyns Galopsklubs regi.

“Der blev spillet om ca. 90 præmier, der samtlige var sponsorerede, og med godt og vel 200 mennesker på plads i restauranten blev der skabt en hyggelig og ganske intens stemning”, fortæller Fyns Galopklubs Tom Christensen og fortsætter:

“I et lidt større perspektiv betyder en aften som denne også noget for galopsporten på Fyens Væddeløbsbane, for hele overskuddet sendes tilbage til sporten i form af tilskudsordninger”.

“Vi er meget taknemlige for opbakningen fra både sponsorer og gæster, der sammen støtter op om Fyns Galopklub, Fyens Væddeløbsbane og Provinsgaloppen som helhed”.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top