Helbror til Peas And Carrots på Havreholms Stutteri

Den 13-årige avlshoppe Dominet Hope (Primo Dominie – High Quail v. Blushing Groom) nedkom sent søndag aften med et velskabt hingsteføl efter Final Appearance (Sadler’s Wells – Topping Girl v. Sea Hawk), og det unge føl har fra starten en tung arv at løfte på sine skuldre, idet han er helbror til sidste års danske Derby-vinder Peas And Carrots.


Føllet er ottende afkom ud af Dominet Hope, der har vist sig som en glimrende producer. Hun er udover Peas And Carrots mor til den syvdobbelte vinder Primo Girl (Abaco Prince) og den talentfulde, men uheldige Senta (Final Appearance). Begge hopper er nu i stutteriet i Danmark og kan således videreføre den eftertragtede families blodlinjer.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top