fbpx

“Han vandt løbet for to år siden”

Klampenborg-træner Bettina Andersen er på årets første tur til Norge, når Footstepsofspring i aften er til start på Øvrevolls græs. Han starter i Øvrevoll Hesteejerforenings Handicap over 1600 meter med 90.000 kroner til vinderen.


Footstepsofspring med jockey Ina Veronika Toverud, træner Bettina Andersen og delejer Henriette Ammitzbøll. Foto: Burt Seeger.
Footstepsofspring med jockey Ina Veronika Toverud, træner Bettina Andersen og delejer Henriette Ammitzbøll. Foto: Burt Seeger.

”Han vandt løbet for to år siden”, fortæller Bettina Andersen. “Det er klart, at jeg har forhåbninger til ham, når vi rejser så langt med kun en enkelt hest, men jeg ser løbet som værende meget åbent. Jeg er i hvert fald tilfreds med dagsformen”.

Da Footstepofspring vandt løbet i 2016 var det sidste gang løbet blev afviklet under navnet Øvrevoll Mile Cup.

Lærling Ina Veronika Toverud er i bøjlerne på Bettina Andersens hest i aften, mens det i sejrsløbet for to år siden var Fanny Olsson.

Klampenborg er også repræsenteret i løbet ved Bent Olsen-trænede Carbanac/Elione Chaves. Løbet rides klokken 21.15 og Danske Spil udbyder spil til løbene.

Carlos Lopez har været overlegen i jockeyliagen på Øvrevoll de foregående år, men indtil videre er ingen stukket af i ligaen.

Lærling Alan Wallace fører inden kick off i aften, mens Are Hyldmo er i front blandt trænerne.


I And I og Jan-Erik Neuroth vinder Vinterfavoriternas Pris. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
I And I og Jan-Erik Neuroth vinder Vinterfavoriternas Pris. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Et lille 3-årsløb på blot fem heste vækker også interesse. Her får Wido Neuroths I And I nemlig sin første start på græs i år, og det er ved at være op til bevis, om Mastercraftsman-sønnen fortsat skal opretholde sit engagement i Deutsches Derby (Gr.1).

I And I vandt Vinterfavoriternas Pris på Bro Park i fjor, og han har overvintret i tyske Krefeld. På Pramms-dagen testede Wido Neuroth ham for første gang på dirt, men her løb hesten langt under sin formåen.

Stall Perlens I And I møder først og fremmest Caroline Malmborgs Daxios, der efter sin knusende overlegne sæsondebut på Bro Parks dirt track blev hævet til 82 i handicap.

Daxios skal dog give to kilo til I And I i aften og er således fire kilo dårligere inde på tal end konkurrenten.


Program: Øvrevoll, torsdag 31. maj kl. 18.20.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top