fbpx

“Han lyser af klasse”

Med ni heste i træning indleder Inge Mette Dejgaard 2018 bedre rustet end i fjor, hvor hun ellers havde sin bedste sæson i flere år med en af de bedste sejrsprocenter i Danmark.


Reel Quest og Ina Veronika Toverud. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Reel Quest. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Sejrsprocenten lød på 17,39 og det blev til 12 vindere i 69 starter, med præmier for 378.287 kroner.

”Vi har tre heste til start på premieredagen på lørdag. Reel Quest, Mont Rose og Pull In Carlras. Vi tror mest på Reel Quest”, fortæller trænerassistenten Gert Hansen, som fortsat rider ud i træningen, til trods for, at han er trådt ind i sit ottende årti.

Produce Stakes-vinderen Mont Rose skal gøre første start for Inge Mette Dejgaard. Hun har hidtil løbet i regi Bent Olsen, men er gået i samme trafikretning som samme ejers Lord Of Dublin.


Uden at fornærme nogen, skilte én af Inge Mette Dejgaards heste sig ud fra flokken under Klampenborg HesteEjerForenings staldrundgang for et par uger siden. 3-årige Heart Of Stone, en søn af mægtige Showcasing.

Ejer Marianne Halberg fremviser selv sin 3-årige Heart Of Stone (Showcasing) hos træner Inge Mette Dejgaard. Foto: Burt Seeger.
Ejer Marianne Halberg med 3-årige Heart Of Stone (Showcasing) hos træner Inge Mette Dejgaard.
Foto: Burt Seeger.

”Han lyser af klasse”, fortæller Gert Hansen, som selv var med i Frankrig da hesten blev købt til Marianne Halberg i Deauville.

Hingsten nåede at starte en enkelt gang i fjor, slået med kort hoved af gode Bijou, som siden fulgte op med en tredjeplads i Vinterfavoritternes Ærespræmie.

”Heart Of Stone sæsondebuterer næste lørdag”, siger Gert Hansen, som havde sin yngste datter Pernille Hansen med til at hjælpe ved staldrundgangen.

”Hun kommer fortsat og rider ud en gang imellem”, fortæller faderen om en af de bedste kvindelige danske jockeys nogensinde.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top