fbpx

“Han kommer et stykke op i 90’erne i år”

Selv om det ikke blev til nogen præmie for danskopdrættede Efesos i Dubai, er Bent Olsen fuld af lovord forud for den skandinaviske hovedsæson.


Efesos og Elione Chaves. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Efesos og Elione Chaves. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

”Jeg forventer afgjort, at Efesos kan forbedre sig yderligere”, siger Olsen om den 5-årige hingst, der blev sænket fra 90 til 89 efter de to løb på Meydan.

”Det er mit indtryk, at han kommer et stykke op 90’erne i år. Kan han nå op på 92-93 er han jo med hvor det sner”, fortsætter Bent Olsen.

“Jeg hæver overliggeren med ham, målsætningen er, at han skal deltage i de største løb i Skandinavien”.

Efesos på tur med Golden Wood. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Efesos på tur med Golden Wood. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

”Det er klart, at Dubai-holdet er længere fremme end de andre i stalden, men jeg synes generelt, at mine heste er godt i orden i forhold til årstiden. Vi har fantastiske træningsforhold på Klampenborg, og på trods af kulden er det muligt, at gå hurtigt med hestene. Der er absolut intet at klage over”, konkluderer championtræneren.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top