fbpx

Hammer fjerde i tysk comeback

Efter halvandet års fravær gjorde den danske topjockey Lennart Hammer søndag eftermiddag comeback i sadlen på den tyske bane Krefeld uden for Köln. Hammers første ridt resulterede i en fjerdeplads.


Løbet var 3-årige maidens, og Hammer dannede par med Norbert Sauer-trænede Alkmon, der blot havde en enkelt tidligere start bag sig fra i fjor. Sejren gik til Peter Schiergen-trænede Kamsin, der efter sin andenplads i debuten sidste år var spillet til 10 for 10 i totalisatoren, og Samum-sønnen skuffede ikke med en overlegen ni længders sejr.

Hammer havde to yderligere ridt denne søndag, hvilket resulterede i en ottende- og endnu en fjerdeplads.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top